GUDRUN SJÖDÉN FEJRER 20 ÅR MED WEB-SALG I 20 DAGE.
DEN 6.-25. SEPTEMBER FEJRER FIRMAET 20 ÅR MED E-HANDEL

Gudrun Sjödén åbnede sin første netbutik allerede i 1997. Med stor nysgerrighed efter ny
digital teknik og international handel var hun en af pionererne, der gik online i midten af 90’erne.
Firmaet sælger i dag sine farverige tøj- og boligtekstilkollektioner til kunder i 52 lande gennem sin
prisbelønnede netbutik. Nu er der fokus på global ekspansion og vækst.

”Jeg har altid været nysgerrig efter ny teknik og direkte kommunikation med kunderne. Med den digitale teknik kunne vi nå direkte ud til kunder i hele verden. Vores farverige kunde er lige så nysgerrig som jeg – det så vi allerede i 1997. Jeg læser aldrig brugsanvisninger, jeg går bare i gang. Da vi havde drevet katalogsalg siden 70’erne, havde vi allerede flowet med lager og logistik i huset. Den viden manglede mange andre, der hoppede med på ”internettoget” i midten af 90’erne.

I 1997 lagde vi vores første netbutik ud på nettet med en tegning af en ”flyvende dame” på første side. Onlinesalget er i dagvores største distributionskanal og står for næsten 60 % af omsætningen – der bare vokser og vokser. I de seneste år har vi haft en vækst på vores fokusmarked USA på 30 % online – mageløst….

Kulturtantens triumf har nogen kaldt det – det synes jeg er super” siger Gudrun Sjödén, ejer, administrerende direktør og chefdesigner.

WEBSHOP OF THE YEAR
E-handlen har været afgørende for Gudrun Sjödéns ekspansion. Kunderne i Norden var de første, og gradvist er der opnået vækst på andre markeder online, især USA og Tyskland. Gennem årene har Gudrun Sjödén modtaget en hel del priser for sin succeshistorie. I 2013 blev netbutikken udnævnt til ”Webshop of the year” ved den årlige tyske Neocom-galla, en af de vigtigste priser i Tyskland for internet- og nethandel.

GUDRUN FEJRER 20 ÅR I 20 DAGE MED BRASK OG BRAM
Gudrun Sjödén vil fejre i 20 dage på alle sine markeder og i alle sine 22 butikker i syv lande.
Gudrun har designet en lille specialkollektion, den flyvende dame vender tilbage i en ny version,
og der vil komme film og farvestrålende tilbud hver dag.

Gudrun Sjödén grundlagde sin virksomhed i 1976. I dag har virksomheden en omsætning på næsten 800 mio. SEK og sælger sine unikke tøj- og boligtekstilkollektioner i egne butikker i Sverige, Danmark, Norge, Finland, USA, England og Tyskland samt via postordre/e-handel/kataloger til kunder i 52 lande. 2017 ser ud til at blive det bedste år nogensinde med en omsætningsstigning på 9 %. Virksomheden har gennem flere år ligget i toppen af svensk modeeksport, og Gudrun Sjödén har fået en række priser bl.a. den svenske konges fortjenstmedalje Litteris et Artibus for sin indsats som tøjdesigner og svensk ELLE’s pris for bæredygtighed.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *