En helt ny overtøjskollektion, oversize strik, flere kjoler samt nye stilsikre print og materialer. Masais velkendte fokus på kvalitet, detaljer og rig mulighed for at sammensætte på kryds og tværs er til stadighed i fokus.

Masais efterår 2017 er klædt i naturfarver – fra dybe juvelfarver som smaragdgrøn og petroleum til nedtonede nuancer af rav og sennep med accenter af gammelrosa, ametyst og creme – naturligvis bundet sammen af klassiske Masai-farver som sort, khaki og dyb grå.
Nøgleordet er harmoni – der arbejdes med en række nuancer af samme farve i nye kombinationer. Hvor klassiske Masai-print hidtil har været tofarvede, ser man i efteråret 2017 også multifarvede print, samt følgende elegante miks, der let kunne blive en ny Masai klassiker: marineblå og safran i smuk harmoni.
Den samme nytænkning sker på materialesiden. Bouclé kommer med helt nye kombinationer af ensfarvet og tern samt en ny tættere vævet bomuldsbouclé – perfekt til efterårets koldere vejr. Viskosen har her til efteråret fået tilført en mere rå side i form af flere struktur vævede kvaliteter, men kollektionen rummer selvfølgelig stadig de populære fløjlsbløde viskose, som altid har kendetegnet Masai.

Masais efterårskollektion rummer som noget helt nyt også skjortekjoler – en klar tendens i tiden. I det hele taget er der langt flere kjoler end tidligere i kollektionen – både de klassiske med læg, de mere trendy oversize, nogle med flagermusærmer samt selvfølgelig de populære skråt skårede kjoler med asymmetriske sømme, der tilføjer et innovativt strejf. Blomster er der stadig masser af hos Masai men ikke kun i romantiske kombinationer. I den kommende sæson vil der nemlig være fokus på både strammere blomsterprint og flere blomsterprint i jugend-inspireret stil.
Heller ikke når blikket falder på kollektionens overtøj og strik er man i tvivl om, at vi går en koldere tid i møde. Udtrykket er kraftigere og varmere end hidtil.

Masai har valgt at designe en hel overtøjskollektion på mere end 30 forskellige jakker og frakker – fra hverdagsjakker til cykelturen og citylivet, over de mere klassiske frakker i A-linje og desuden også flere quiltede jakker og frakker i såvel dun som vattering.
Overtøjskollektionen er nøje afstemt efter resten af kollektionen, både i farve og form. Samtlige overtøjskvaliteter passer ind med deres bløde organiske tern, prikker, hanefjed og blomster.

Masai er elsket af kvinder verden over for at være garant for en livsstil med brugbart tøj til enhver lejlighed. Efteråret 2017 bliver bestemt ingen undtagelse.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *