Det farverige accessory mærke Becksöndergaard startede i 2003 med at lave punge i åleskind. De har igennem deres levetid udviklet kollektionen med grafisk printede tørklæder og lækre rummelige tasker i det blødeste skind. Dette forår lancerer Becksöndergaard sin første T-shirt kollektion, som har samme unikke og farverige tvist, som vi kender fra deres accessories.





















