
Familier i den jyske provins siger ja tak til kvalitetsprodukter til nettopriser. Ny københavnsk drillepind på markedet for danske online medlemsklubber har ramt provinsen med et brag med salg af kvalitetsprodukter inden for hårpleje og personlig pleje.
Kan man få produkter til nettopriser til hele familien leveret lige til døren, så er danskerne ikke blege for at takke ja til et online medlemskab på nettet – slet ikke i den jyske provins. Den nystartede danske fordelsklub, Piingu – placeret på Kgs. Nytorv i København – er slået omkuld af danske familier fra provinsen, som går målbevidst efter kvalitetsprodukter til nettopriser.
Hver dag sender Piingu pakker af sted med hårprodukter og produkter til personlig pleje til både Thisted, Hjallerup, Hammel og sågar Sydsjælland, og over 7.000 ambassadører har allerede fundet vej til Piingus Facebook-side. Det overrasker virksomhedens to ejere.
”Vi ved, at forbrugerne synes, der er alt for høj avance på kvalitetsprodukter, så de kigger sig godt for. Vi har været noget overraskede over, at provinsen udgør så stor en del af vores kunder i forhold til resten af landet. Men det hænger vel godt sammen med, at børnefamilierne har travlt, og at der i provinsen er længere til alting. Hvis du kan få varer leveret til døren, der er billigere end selv at køre efter det, så er jo ingen grund til at bruge tid på det,” siger den ene af kræfterne bag Piingu, Keven Stryhn.
Målbevidste valg
Statistikken hos Piingu ligger godt i tråd med, at vi danskere hvert år sætter rekord i, hvor meget vi handler på nettet (kilde: FDIH), og hvor tre fjerdedele af os er medlem af mindst en fordelsklub. Samtidig har finanskrisen fået forbrugerne til at lave spareeksperimenter i privatøkonomien.
”Medlemmerne er meget bevidst om, hvad der er et godt spot-tilbud. De går efter kvalitetsprodukter til nettopriser, og når de er i gang med at handle, så køber de ind til hele husstanden. Det betyder, at de sagtens kan købe et stylingprodukt, hvor de sparer over 100 kroner, og så lige lægge en tandbørste i onlinekurven også, hvis den har en god pris,” siger Keven Stryhn.
Den frække lillebror
Piingu er den nye frække lillebror på markedet for online medlems- og fordelsklubber for danske familier. Piingu vil skabe et slaraffenland af kvalitetsprodukter til nettopriser for hele familien og er netop gået online med mere 1.000 produkter inden for hår- og personligpleje. Hver uge skal udvalget vokse kraftigt. Piingus mål er at blive en førende spiller med kvalitetsprodukter til nettopriser, der dækker størstedelen af de daglige behov i hustanden.
Fakta om Piingu
– Piingu.dk har mere end 1.000 produkter fra 50 forskellige brands
– Medlemskab koster kr. 79 ,- pr måned
– Medlemsskabet er lavet til at dække hele hustanden
– Konceptet er, at medlemmerne får en fast lav nettopris på alle produkter (dvs. ingen forvirring om rabatten), levering fra dag til dag samt en lav fragtpris.
Piingu er startet af Tommy Hansen og Keven Stryhn. Tommy Hansen har siden 2002 stået for driften og konceptet af flere kendis-natklubber i København (Park, emma, Karel van Mander), sammen med Freeway. Kevin Stryhn har udviklet over 140 webshops fra sit eget webbureau Beeweb de seneste syv år.















