FAZION

Ny designer hos H&M

Den svenske modekæde H&M har igennem årene arbejdet sammen med mange forskellige kendte designere. Et nyt samarbejde er nu blevet afsløret. Designeren er kvinden Anna Dello Russo, som tidligere var chefredaktør på Vogue Italia. I dag er hun moderedaktør på Large og kreativ rådgiver på Vogue Japan.

Anna Dello Russo skal designe en accessory-kollektion for H&M, der skal bestå af smykker, solbriller, sko, tasker og en trolley. Kollektionen er blevet betegnet som glamourøs, eksklusiv og festlig.

Hun udtaler i en pressemeddelelse fra H&M, at hun er meget begejstret for samarbejdet. Jeg er stolt og ydmyg over at være blevet valgt til at lede dette projekt, fortæller Anna Dello Russo. Anna Dello Russo beskriver kollektionen som en eksklusiv kollektion – fyldt med accesories som alle kan nyde, og som kan forvandle en almindelig hverdag til en fantastisk modeoplevelse.

Hos H&M er man ligeledes utrolig begejstret for samarbejdet. Kreativ rådgiver Margareta Van den Bosch udtaler, det har været spændende at arbejde sammen med Anna Dello Russo på dette projekt. Hun har skabt en ekstravagant kollektion, der vil begejstre H&M kunder og alle modeelskere.

Kollektionen lanceres d. 4. oktober 2012 og sættes til salg i 140 butikker verden over og på hm.com.