For 14. år i træk mødtes fremtidens designtalenter ved en stor event hos pelsauktionshuset Kopenhagen Fur for at
hylde pels og innovation. Mere end 450 gæster var mødt op, og blandt gæsterne var Christiane Schaumburg-‐Müller,
Cath Danneskiold-‐Samsøe og Eva Kruse.
Aftenens vært var det komiske talent Peter Falktoft aka. Snebolden, fra P3’s populære radioprogram Monte Carlo,
der underholdt gæsterne med sine sjove indslag og sørgede for en flot prisoverrækkelse. Ni nytænkende
designtalenter fra landets design-og arkitektskoler var med i konkurrencen og dystede i de tre kategorier:
‘Womenswear’, ‘Homewear’ og ‘Menswear’.
Finalisterne fremviste deres bud på nyskabende brug af pels i luksuriøse kreationer, som blev efterfulgt af
præmieoverrækkelsen.

Den Gyldne Pelsnål 2012 -‐ Menswear
Det blev Ramona JuQa Reile, der i år løb med Den Gyldne Pelsnål 2012 indenfor kategorien Menswear.
Hun studerer på Designskolen Kolding, og havde designet en innovativ jakke i ræv til mænd med to tilhørende
tasker i mink som accessories.
Den Gyldne Pelsnål 2012 - Womenswear
I Womenswear kategorien var det Lærke Koldskov fra TEKO Design & Business der vandt. Lærke havde designet en smuk knælang kjole i en kombination af plukket og barberet mink og læder med de forskellige pelsmaterialer udstukket i et smukt mønster over hele kjolen.
Den Gyldne Pelsnål 2012 -‐Homewear
Det var en glad og overrasket Rosita Gonzales Skjelmose der vandt i kategorien Homewear. Rosita der studerer på Margrethe Skolen havde kreeret fire cykelsædebetræk i både mink og ræv. Rosita havde designet tre forskellige betræk med inspiration fra tegnefilmsverdenen: en ræv, en hane og en bjørn – alle tre med store øjne og snuder.
Prisen fra Oh! by Kopenhagen Fur
Som noget nyt uddelte Kopenhagen Fur’s nye brand Oh! by Kopenhagen Fur i år en pris på tværs af kategorierne til den designer hvis idé har vist det største kommercielle potentiale. Prisen består bl.a. af et to ugers betalt praktikophold hos Oh! by Kopenhagen Fur og et eksklusivt unika pelsprodukt. Prisen gik til Ramona JuQa Reile.















