FAZION

Art deco inspirerede smykker

Smykkedesigneren Julie Wettergren er opvokset med design, og kommer fra en ganske kreativ familie. Julie Wettergrens far er den anerkendte snedker og møbeldesigner Klaus Wettergren, hendes mor Lene Wettergren var i mange år chefdesigner for InWear.

Julie Wettergren´s smukke smykker er art deco inspirerede og også inspireret af Victoriansk historie. Julie Wettergren rubricerer stilmæssigt selv sine smykker som noget man kunne have fundet på et loppemarked.

Inspirationen til nye smykker kan komme når som helst og hvor som helst ” den kan komme når jeg sidder på en cafe og blive griflet ned på bagsiden af en serviet. Jeg kan også drømme om et design ” fortæller Julie Wettergren, der altid har en skitseblok klar på natbordet så drømmene kan blive til nye Wettergren-designs.

Julie Wettergren inspireres af alt fra loppemarkeder, victoriansk stil, Coco Chanel, Art Deco og arkitektur, der udvikles til et feminint design. Smykkedesigner Julie Wettergren arbejder i både forgyldt sølv og ægte guld samt ædle stene a la akvamarin og røgtopas. Selve designet bliver udarbejdet på hendes værksted i København, hvorefter de smukke smykker bliver bliver håndlavet i Indien.

Vi har her samlet et lille udvalg af nogle af Julies skønne smykker.