FAZION

Diamonds Are a Girl’s Best Friend

Juveleren Harry Winston, der har leveret diamanter til Hollywood-starletter fra Marilyn Monroe og frem til i dag, vil sælge butiksdelen af forretningen og fokusere på minedrift.

Harry Winston startede forretningen i 1924 og den dag i dag låner firmaet de eksklusive sten ud til Hollywood, når der bliver spadseret op og ned af den røde løber ved Oscar-uddelingen.

Harry Winston blev for alvor kendt, da Marilyn Monroe refererede til juveleren i sangen “Diamonds Are a Girl’s Best Friend”. Når Hollywood-divaen Marilyn skulle finde nye bedste venner, gik hun nemlig til Harry Winston.

Men i stedet for at have fokus på funklende sten, ønsker Harry Winston Diamond Corp nu i stedet at få sorte fingre. Firmaet ønsker at sælge juvel-og ureforretningerne fra og i stedet fokusere på minedrift.

 

Kilde: Fashionforum.dk