FAZION

ØKO-CHICK & LUKSURIØS PLEJE

SALONEN ESKO & GRAM I AALBORG HAR NI ANSATTE – SYV FRISØRER OG TO KOSMETOLOGER. VED AT KOMBINERE HÅRSTYLING OG KOSMETOLOGI KAN ESKO & GRAM TILBYDE EN KOMPLET VIFTE AF YDELSER.

Tekst: Maria Jakobsen     Foto: Marie Knap

Indehaver og frisør Betina Ekso startede sammen med Pernille Gram en salon på Hotel Hvide Hus. Men efterhånden som salonen voksede, blev det nødvendigt med mere plads. Derfor flyttede salonen til de nuværende lokaler i Urbansgade, hvor de fik mulighed for at tilbyde flere luksuriøse behandlinger til deres kunder.

– Vi hører fra kunderne, at vi formår at skabe en afslappet atmosfære. De kan komme, som de er og skal ikke præstere noget som kunde, fortæller indehaver Betina Esko.

-Vi bruger meget energi på at lytte til og forstå vores kunder, fortæller Betina. Det er vigtigt, at den afslappede stemning gennemsyrer salonen. Det skal være et skønt sted at komme, og derfor sætter vi også lang tid af til hver enkelt behandling. Vi lægger stor vægt på at være veluddannede, fortæller Betina.

Hos Esko & Gram er det vigtigt hele tiden at være opdateret med de nyeste trends. Derfor er personalet hvert år på kurser både i Danmark og i udlandet for således at kunne garantere kunderne de nyeste trends og klippeteknikker. Til efteråret står den på kursus i London.

De store lokaler gør, at der i salonen er plads til to kosmetologer, og der er både mulighed for at få tatoveret øjenbryn og få strømbehandlinger. Derudover er salonen forhandler af hudplejemærket REN, som kun forhandles to steder i Aalborg.

Esko & Gram arrangerer mange aktiviteter. De tilbyder i dag flere forskellige kurser, hvor kunder kan blive undervist i hår eller makeup. Men i fremtiden er det meningen, at der skal tilbydes endnu flere. Derudover tilbyder salonen Dame- og Herreaftener, hvor kunderne kommer og får vores lækre behandlinger til billigere penge, forklarer Betina.

Hos Esko & Gram er kvaliteten i højsæde, og der er stort fokus på, at produkterne er i orden og lækre at arbejde med.

– Vi er det, man kalder øko-chick. Vi går langt for økologien og går ind for rene og naturlige produkter, så vi kan tilbyde vores kunder den bedst mulige løsning.