Designeren Peter Jensen blev den første vinder af Magasin Du Nord’s årlige designpris. Med præmien fulgte en kontantpræmie på 500.000 kr.
Peter Jensen vandt prisen på baggrund af hans designmetoder som dommerkomiteen fandt yderst inspirerende. Peter har tidligere udtalt, at han henter sin inspiration fra stærke kvinder, hvor hver kollektion har sin egen ‘ muse’, med inspiration fra den danske dronning Christine fra 1500-tallet, til den olympiske atlet Olga Korbut, til hans egen tante Jytte.
Peter Jensen udtalte efter han blev annonceret som vinder: ”Jeg er lykkelig og pavestolt over at være den første, der får tildelt denne flotte pris fra Magasin du Nords Fond. Jeg havde virkelig ikke troet, at valget ville falde på mig, men jeg blev meget glad og lykkelig, da jeg fik beskeden her på en grå novemberdag”.
Peter Jensen er uddannet fra Londons Central Saint Martins i 1999. Siden 2000 har han designet kollektioner i eget navn og holdt shows i London, København og New York. Peter Jensen har designet kollektioner i samarbejde med Dover Street Market, Urban Outfitter og Weekday.
Magasin har stiftet modedesignprisen, fordi Magasin og mode altid har gået hånd i hånd. Prisen bliver uddelt hvert år, og det er den største kontantpræmie i danske modepriser. Peter Jensen vandt den første, så der bliver noget at leve op til.
I år var de tre nominerede designere Peter Jensen, Sara Sachs og Anne Sofie Madsen, og det er altså Peter Jensen, der vinder den prestigefyldte pris.
















