FAZION

Test din vinterjakke i køleskabet

skiVinterferien nærmer sig, og for mange aalborgensere betyder det masser af frisk luft, røde kinder og skiløb på stejle løjper rundt om i Europa. Det kan dog være svært at finde en jakke, der kan klare skiferiens kolde vintervejr. I Københavns Lufthavn er det nu muligt at teste den nye vinterjakke i en autentisk vintertemperatur på -5 grader. Det sker, når det danskejede outdoor-brand Yeti åbner dørene til sit iskolde prøverum i lufthavnens Tax Free.

Københavns Lufthavn Tax Free slår nu dørene op til Danmarks allerførste iskolde prøverum. Det er det danskejede outdoor-brand Yeti, der står for det særlige ’Be cool’-prøverum, hvor man kan prøve de dunede vinterjakker i autentiske vintertemperaturer og spejle sig i en isblok. Danskerne har allerede taget godt imod Yeti, der især er kendt for sine miljøvenlige kvalitetsprodukter, og Københavns Lufthavn ser nu også frem til at give de rejsende en anderledes vinteroplevelse med på vejen ud i verden.

”For mange danskere starter skiferien i Københavns Lufthavn, og vi har inviteret vintervejret indenfor, så de rejsende kan kickstarte ferien med en autentisk vinteroplevelse. Vi er sikre på, at det iskolde prøverum vil blive lidt af en attraktion, der både kan bringe smilet frem på folks læber og hjælpe dem med at finde lige netop den vinterjakke, som passer bedst til deres behov,” siger Sören Borch, Managing Director i Gebr. Heinemann Retail Aps, som driver Tax Free i Københavns Lufthavn.

Innovation og æstetik i én og samme jakke
Yeti er kendt for sine kvalitetssoveposer og varme vinterjakker, og i  de senere år har det danskejede brand slået sin position fast som miljøvenlig producent. Yeti anvender udelukkende kvalitetsdun af Økotex standard 100, og forbrugerne kan være sikre på, at der udelukkende er de bedste gåsedun i både jakker og soveposer. I dette års forårskollektion lancerer Yeti verdens første jakke lavet af nylon af miljøvenlige planter.

De rejsende i Københavns Lufthavn får glæde af Yeti i Tax Free efter sikkerhedstjekket. Prisen på Yeti-produkterne vil desuden være 10 % lavere i Tax Free end de vejledende udsalgspriser på det danske marked.