Anti-rynkecremer er spild af penge. Det konkluderer DR på baggrund af en ny dansk test fra Forbrugerrådet Tænk. Anti-rynkecremer er nemlig dyrere end fugtighedscremer, men virker ikke bedre. Dog har én af testens 12 anti-rynkecremer en bedre effekt: Lidl’s Cien til kun 30 kr.
Pris eller kvalitet? De to parametre følges ikke altid ad. Forbrugermagasinet TÆNK har for nyligt testet 12 rynkecremer, og her røg det billige kosmetikmærke Cien til tops. Cien er et private label-brand i supermarkedskæden Lidl og består af en serie af kosmetiske produkter. Rynkecremen Cien Anti-Wrinkle Day Cream Q10 er produceret i Tyskland og bliver rost af forbrugerrådets projektleder Stine Müller.
”Den eneste som adskilte sig fra fugtighedscremen var den billige creme fra Lidl til 30 kroner, fordi den målbare effekt faktisk var en smule større end for fugtighedscremen,” udtaler hun til DR.
Anti-rynkecremen Cien koster 30 kr. i Lidl og slår blandt andet de langt dyrere cremer Lancôme Rénergie Multi-Lift og Claris, som begge koster over 500 kr.
”Vi er beærede over, at vores anti-rynkecreme ryger til tops i testen og slår mange etablerede og dyre brands. Selvom testen konkluderer, at de positive resultater fra anti-rynkecremer er minimale, så er det jo en måde som kvinde at forkæle sig selv på. Og så er det jo bare dejligt at vide, at man også kan forkæle sig selv med en creme til 30 kr.,” siger Rikke Brandes, kommunikationschef for Lidl .
Cien Anti-Wrinkle Day Cream Q10 har en mild parfumeret duft og udmærker sig ved effektivt at tilføre fugtighed til huden. Cremen skal påføres hver morgen og aften efter afrensning af huden og er ideel som basis inden make-up.
Top 12 over rynkecremer i TÆNKS test:
1)Eucerin Anti-Age Hyaluron-Filler. 210 kr.
2)Cien Anti-Wrinkle Day Cream Q10 (Lidl). 30 kr.
3)Vichy Liftactiv. 240 kr.
4)Lancôme Rénergie Multi-Lift. 617 kr.
5)Nivea Q10 Plus Anti-wrinkle Moisturizer Day. 84 kr.
6)Weleda Pomegranate Firming Day Cream. 125 kr.
7)Garnier UltraLift Day. 125 kr.
8)L´Oréal Revitalift pro-rétinol A + elasti-flex. 102 kr.
9)Clarins Extra-Firming Day. 563 kr.
10)Olay Anti-wrinkle. 130 kr.
11)Clinique Youth surge SPF15. 480 kr.
12)Yes Rosher Sérum végétal wrinkles radiance. 125 kr.
Om testen:
TÆNKS test blev foretaget blandt 150 kvinder, og cremerne blev afprøvet i fire uger. Testpersonernes rynker er blevet målt ved at tage 3D billeder før og efter testen. Desuden er der målt på fugtigheden i huden. Dog konkluderer TÆNK, at ingen af de testede rynkecremer har stor effekt på rynker. (Kilde TÆNK, nummer 153, august, 2014)
Ciens neglelakfjerner er også bedst-i-test
Meget tyder på, at Cien er et mærke, som forbrugerne bør holde øje med. Politiken har fornyligt kåret Ciens acetonefri neglelakfjerner til at være bedst-i-test. Som den eneste af de syv neglelakfjernere i testen formåede Cien Nail Polish Remover at rengøre neglene i første forsøg. Med en pris på kun 18,95 kr. er den tilmed den billigste af de syv produkter i testen.
Top syv over neglelakfjernere i Politiken Lørdagslivs test
- Cien nail polish remover. 18,95 kr. for 200 ml i Lidl (Literpris: 94,75 kr.)
- Matas neglelakfjerner. Pris: 27,95 kr. for 100 ml i Matas (Literpris: 279,50 kr.)
- Dks impulsiv neglelakfjerner. Pris: 9,80 kr. for 100 ml i Rema 1000 (Literpris: 98 kr.)
- Benecos neglelakfjerner. Pris: 59,00 kr. for 100 ml i Helsemin (Literpris: 590 kr.)
- Mavala neglelakfjerner. Pris: 74,95 kr. for 100 ml i Matas (Literpris: 749,50 kr.)
- Anglamark neglelakfjerner. Pris: 24,75 kr. for 100 ml i SuperBrugsen (Literpris: 247,50 kr.)
- Apotekets neglelakfjerner. Pris: 44,95 kr. for 100 ml i apoteket (Literpris: 449,50 kr.
Om testen: Politiken Lørdagssliv har fået to eksperter til at teste syv neglelakfjernere. Konklusionen er, at kun én neglelak, Cien nail polish remover, formår at fjerne lakken første gang. Flere af de dyre produkter har derimod svært ved at fjerne lakken.
(Kilde: Politiken Lørdagsliv, 16. august 2014)


















