Endelig er det muligt at shoppe det fine tøj fra Second Female’s kollektioner online. Det har hidtidigt været muligt at købe Second Female igennem deres butik på Købmagergade, samt i udvalgte butikker, men det er nu muligt at shoppe det fulde udvalg af stilsikre items hjemme fra stuen på femalefirst.dk.
Online butikken FEMALE FIRST er åbnet i samarbejde med søstermærket, Just Female, og udbyder accessories, smykker, strik, skjorter, overtøj og meget mere til priser inden for de flestes tøj-budget. Second Female har inden for det sidste år gennemgået en fantastisk udvikling. Det kan tydeligt kan ses på designet, som har fået et lækkert enkelt og stilfuldt touch.























