FAZION

Sneaker sommer & trends

Sneakers
ARAOgså om sommeren sniger man sig da i et par sneakers, når det gælder en tur ud i det blå, eller rundt i city på shopping!

Den øverste typiske hvide sneaker fås også i blå. Som det ses på fotoet er den i lækkert hvidt skind, med kombinationer af ruskind på tå og hæl. Lækker skind indersål, individuel tilpasning over vristen med snøre, enkel i designet og ellers udstyret med bløde gummisåler, og ekstra forstærkning i tåen. En elegant rund ruskindsdetalje på siden, med lufthuller, som sikrer at den er åndbar. Nederst på fotoet ses en super åndbar sneaker model. Den fås også i kombinationer af skind og ruskind, i metal og grå. Lidt mere udadvendt med det flotte metal skin, som nok vil vække opmærksomhed – men ellers er de to sneakermodeller temmelig identiske. God sneaker sommer fra ARA!

34453. ARA sneaker, skind og ruskind, fås i hvid og blå, str. 36-42, til 799,- kr.

34457. ARA sneaker, skind og ruskind, fås i metal og grå, str. 36-42, til 799,- kr.

Forhandles i Salling, Nytorv 8, 9000 Aalborg

TRENDS
Efter sidste sæsons farveorgie vil tøjmoden forår/sommer 2014 til kvinder være præget af sort/hvide nuancer, sorbet og pasteller, såvel som natur farver fra khaki til sten. Dertil vil man kunne iagttage, at forskellige typer større prints vil vinde større indpas i modebilledet. Hvid bliver sommerens store modefarve i samklang med et mix af pasteller og blå denim. Tøjdesignerne har til sommeren 2014 hentet inspiration til de etniske mix i spanske torero jakker, indiske sjaler og den afrikanske savanne.

TEMAER OG FARVER
Den nye ARA kollektion samler op på disse trends, og drager primært nytte af farver som sort, sort-hvide kombinationer og især hvid, ledsaget af kølige nuancer i metallic. Blå farver er kernen i ARA’s ”Middelhavs Blå” tema, som følges til dørs af lyse, sommer neutrale toner og bløde pastelfarver i ét af kollektionens andre temaer: ”Chiffon Drømme”. ”Verdens” temaet samler forskellige brune og beige toner, såvel som krydderier og spændende metal farver som guld og bronze. ”Kunst” temaet præges af elektrisk blå, fuchsia, frø og rød.

KOMFORT OG FASHION
ARA kollektionen forår/sommer 2014 præges af sportslige slippers og skomodeller med hægter og snøre, komfort ballerinaer, moccasiner og joggingsko, klassiske og mere stilige pumps og sandaler med 35 mm hæl. Flere grupper af kollektionen er designet med læster fra F – H, for at kunne yde optimal komfort til alle typer forbrugere.

MATERIALER OG HÆLE
Materialerne i ARA’s kollektion forår/sommer 2014 præges inden for sommer ballerinaer, sandaler og sneakers af børstet nappa, nubuck, ruskind og super blødt kalveskind. Dertil kommer varianter fremstillet i lamme- og gedeskind, evt. udstyret med print af blomster, camouflage og slange, samt forskellige dekorative applikationer (blomster og sommerfugle) samt perforeringer. ARA har givet hæle og plateauer et helt nyt look ved at tilsætte diskrete metallic nuancer, ligesom hæl typerne denne sæson varierer fra de helt flade til en max højde på 60 mm! Den nye damekollektion består af 185 modeller i en skøn variation af sandaler, klip klappers, ballerinaer, moccasiner, pumps, smutters og slippers.